Benjamin Jesty

Edward Jenner

Edward Jenner var en engelsk læge. Det var ham, der blev kendt for opdagelsen af koppevaccinen. Han foretog systematiske eksperimenter og kontrolforsøg med patienter i 1796-1798. Hans nye viden og opdagelse spredte han til omverdenen på skrift, så metoden hurtigt kunne tages i brug af andre.

Vaccinen kom til Danmark

I 1801 lykkedes det for den danske professor Frederik Chr. Winsløw at fremkalde en vaccinationsreaktion hos to af fem børn ved hjælp af indtørret kokoppematerie fra Jenner.

Allerede i 1810 var København fri for kopper, halvdelen af alle nyfødte var vaccineret.

Landets politiske ledelse besluttede, at man skulle kunne fremvise en vaccinationsattest ved skolestart og vielse. På den måde blev vaccination i praksis obligatorisk.

I 1980 kunne WHO erklære kopper for udryddet.

Louis Pasteur

Louis Pasteur var en fransk kemiker. Han forsøgte i 1870'erne forgæves at forklare Jenners vaccinationsmetode ved at finde den mikroorganisme, som han mente måtte gemme sig i kokoppevaccinen. Han måtte opgive, da virus er 10 gange mindre end bakterier og umulige at se i et mikroskop på det tidspunkt. 

Han begyndte i stedet at eksperimentere med en vaccine mod miltbrand. Miltbrand var den første alvorlige sygdom hos dyr og mennesker, som havde vist sig at være forårsaget af en bakterie. Ved at dyrke bakterien ved 42-43 grader i nogle uger fremstillede Pasteur en svækket bakteriekultur, som ikke fremkaldte nævneværdig sygdom hos dyr, når de fik indsprøjtet bakterien. Til gengæld fremkaldte de svækkede bakterier en modstandsdygtighed over for sygdommen. Han var den første, som viste at modstandsdygtighed over for en sygdom var relateret til mikroorganismer og ikke en gift, som Jenner ellers havde foreslået.

I 1880'erne eksperimenterede Pasteur med en vaccine mod hundegalskab. I 1884 lykkedes det imidlertid at fremstille en svækket vaccine fremstillet af tørret rygmarv fra kaniner, som var blevet påført hundegalskab. Efter dyreforsøg afprøvede Pasteur vaccinen i 1885 på en 9-årig dreng, som var blevet skambidt af en hund med rabies (hundegalskab). Behandlingen virkede, og Pasteur vaccinerede i det næste halve år yderligere 350 patienter, som var blevet bidt af dyr med hundegalskab. Kun én patient døde, og hans behandling blev hurtigt en verdenssensation, som medførte, at patienter fra hele Europa rejste til Paris for at blive vaccineret.

Vacciner i 1900-tallet og i dag

I 1900-tallet, hvor immunsystemets funktion og opbygning blev kendt, udviklede videnskabsmænd en lang række vacciner mod livsfarlige sygdomme, f.eks. difteri, polio, kighoste, mæslinger, fåresyge og røde hunde. 

I dag vaccinerer man med såkaldte levende og dræbte vacciner, som kan bestå af svækkede mikroorganismer eller dele af mikroorganismer.

Vacciner har reddet millioner af menneskeliv og endda udryddet nogle sygdomme helt. 
Men nogle virussygdomme f.eks. influenza, kan man aldrig udrydde helt, da virus jævnligt vil mutere og opstå i nye, ukendte former.

Vacciner

"Vacciner er et af de største lægevidenskabelige gennembrud i den medicinske historie".

Det, at en vaccine kan stimulere immunsystemet, så den vaccinerede opnår immunitet mod den pågældende sygdom, så spredningen af sygdom mindskes og den måske helt udryddes, sådan som vi har set med flere sygdomme, er helt fantastisk og har medført en historisk forbedring af folkesundheden.

Før indførelsen af store vaccinationsprogrammer i Danmark slog børnesygdomme hvert år tusindvis af børn ihjel, gav dem varige handicap eller medførte andre alvorlige lidelser. Mellem 1945 og 1960 fik 20.000-80.000 danskere årligt kighoste, som dræbte tusindvis, herunder mange spædbørn, og fra 1950-80 smittede mæslingeepidemier årligt 10.000-80.000 personer. Dem har vi heldigvis stoppet, på grund af vaccinerne og dermed opnået flokimmunitet.

I dag er børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram.