Det danske børnevaccinationsprogram
Hvordan fungerer en vaccine?
En vaccine fungerer ved, at man sprøjter svækkede mikroorganismer eller antigener ind i blodet, så kroppen kan lære at genkende dem og skabe antistoffer, som kan slå dem ned. Vacciner får kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen, så man bliver immun over for den virus eller bakterie, der forårsager sygdommen.
Antistoffer er proteiner, som produceres i immunsystemet og som hjælper kroppen med at bekæmpe virusser og bakterier.
Godkendelsesproces
Først tester man vaccinen på få mennesker (omkring 5) for at finde ud af, om der er alvorlige bivirkninger. Hvis der ikke er nogle bivirkninger (hovedpine og feber), vil man sætte dosisen lidt op og derefter teste den på nye personer. Sådan bliver man ved indtil man har nået den dosis der vil gøre personerne immune. Hvis man undervejs oplever at nogle ikke kan tåle dosisen, må man starte helt forfra.
I den næste fase tester man, om vaccinen får nye testpersoner til at danne antistoffer som på samme måde som, hvis de havde været syge af virussen.
I den sidste fase tester man vaccinen på mindst 5.000. Så undersøger man, om alle testpersonerne danner antistoffer og om de bliver immune overfor sygdommen.
Det foregår på den måde, at den ene halvdel af testpersonerne får vaccinen. Mens den anden halvdel kun får saltvand, som ikke gør noget ved kroppen. De tror, at de har fået vaccinen og tager hjem og fortsætter deres normale hverdag. Efter noget tid tester man den samme gruppe igen for at se, hvem der har været smittet med virussen og om man hører til gruppen med vaccinen eller saltvand. Hvis gruppen af syge er størst blandt dem der fik saltvand, betyder det, at vaccinen virker. Men det er en lang proces. Det kan tage op til 10 år at udvikle en virksom vaccine.
Man starter med de ikke kliniske forsøg. Man laver forsøg i laboratoriet, efterfølgende af forsøg af vaccinen på 50-100 mus. Kliniske forsøg skal godkendes af de andre lande i EU, hvor forsøgene foregår. Der er 4 faser i de kliniske forsøg:
Fase 1: Man giver vaccinen til få raske mennesker. Her er der fokus på bivirkningerne.
Fase 2: Her gives vaccinen til 50-100 mennesker. Her er der fokus på effekt plus bivirkninger og udvikling af antistoffer.
Fase 3: Her er der 2 store repræsentative grupper: testgruppe og kontrolgruppe. Testgruppen vaccineres, mens kontrolgruppen vaccineres med saltvand. Her er der fokus på effekt og bivirkninger, og om der er forskel på kontrolgruppen og de vaccinerede.
EMA evaluerer resultaterne, og EU-kommissionen udsteder en markedsføringstilladelse, hvis vaccinen godkendes af EMA.
(EMA står for Det Europæiske Lægemiddelagentur.)
Fase 4: Her sælges og bruges vaccinerne. Myndighederne har fortsat fokus på effekten og bivirkningerne af vaccinen.
Hvad er det danske børnevaccinationsprogram?
Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn under 18 om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme; Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion, pneumokok, mæslinger, fåresyge, røde hunde, livmoderhalskræft og analkræft.
Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.
Mange af vaccinerne er kombinerede vacciner, som beskytter mod to eller flere sygdomme samtidigt.
Vacciner til babyer
3 måneder, 5 måneder og 12 måneder
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion og pneumokok er de første vacciner, der gives i børnevaccinationsprogrammet. De gives af tre omgange; 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder.
Vaccinen gives med to stik, et i hvert lår, hver gang.
I barnets første leveår gives tre indsprøjtninger af en kombineret vaccine rettet mod difteri, stivkrampe, hæmophilus influenza type B, kighoste og polio. Vaccinationen gentages i femårs-alderen med en kombineret vaccine rettet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio.
Fakta om
sygdommene man bliver vaccineret for
Difteri
Difteri, også kendt som strubehoste. Difteri er en bakterie, som giver betændelse i slimhinden i svælget og luftvejene. Difteri videregives gennem host og nys, og sjældent igennem væske fra sår.
Stivkrampe
Stivkrampe skyldes infektion med en jordbakterie. Bakterien danner et slags giftstof, som kan udvikle sig til en livstruende krampetilstand.
Det giftstof bakterien producere kan udvikle sig til alvorlig stivhed, kramper i muskulaturen og i alvorlige tilfælde kan man få vejrtrækningsproblemer.
Kighoste
Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af en bakterie (Bordetella pertussis). Symptomerne på klassisk kighoste er kraftige hosteanfald efterfulgt af besværet vejrtrækning. Hos spædbørn, der ikke er vaccinerede, kan kighoste have et alvorligt og i værste fald livstruende forløb.
Polio
Polio er også kendt som børnelammelse. Polio er en akut virusinfektion, som kan medføre lammelse. Polio angriber i nogle få tilfælde nervecellerne i centralnervesystemet. Polio er meget smitsomt. Det kan smitte gennem mad og drikke fra den ene person til en anden person. Smitte kan også ske gennem nys eller host.
Hib-infektion
Hib-infektion er hjernehindebetændelse. Hib-infektionen skyldes bakterien Haemophilus influenzae type b, som har givet navnet "hib". Hib-bakterien kan give meningitis ved små børn.
Pneumokok
Pneumokok er en bakterie, der i visse tilfælde kan give alvorlige sygdomme.
Det kan udvikle sig til en alvorlig lungebetændelse. Hvis man bliver smittet og det spreder sig til blodbanen kan det udvikle sig til blodforgiftning og meningitis som kan være livstruende.
MFR-vaccinen
15 måneder og 4 år
Fakta om
Mæslinger
Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med et virus. Mæslinger smitter gennem luftveje som f.eks. nys og host, men kan også videregives ved fysisk kontakt.
Fåresyge
Røde hunde
Før vaccination mod fåresyge blev en del af børnevaccinationsprogrammet var der mange tusind smittede hvert år. I dag er der dog kun få tilfælde af fåresyge. Smitten overføres med spyt, som hostes eller nyses ud i luften eller som spredes via hænder eller genstande.
Revaccination
5 år
HPV-vaccinen
Fakta om
HPV-vaccinen
HPV står for human papillomavirus.
HPV-vaccinen er en vaccine som alle på 12 år bliver tilbudt. Det er en vaccine mod livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. HPV-vaccinen blev i 2009 en del af det danske børnevaccinationsprogram.
HPV-virus rammer op til 80% af alle kvinder i Danmark. Det er dog ikke alle der udvikler sig til kræft. Ofte vil virussen forsvinde igen, men for nogle kvinder bliver den kronisk, og de vil have forøget risiko for at udvikle sig til kræft.
Der findes mere end 100 HPV-typer - heraf er cirka 15 kræftfremkaldende. Den HPV-vaccine, som anvendes i børnevaccinationsprogrammet, beskytter mod syv typer HPV (16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58), som er ansvarlig for op mod 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. HPV-infektioner er også ansvarlige for mere sjældne typer kræft, såsom, analkræft, vaginalkræft, peniskræft, vulvakræft, mund- og svælgkræft. I 2018 blev HPV-vaccinen også tilbudt gratis til homoseksuelle drenge i alderen 15-20 år.