Covid-19 vaccinerne
I mere end 200 år har vacciner fungeret efter det samme, gamle grundprincip. De har hjulpet mod alvorlige sygdomme, som tidligere har været udbredte og frygtede f.eks. mæslinger, difteri og meningitis.
Alle disse sygdomme er blevet slået markant tilbage takket være vaccinerne.
Men Covid-19 vaccinen fungerer på en anden måde.
Covid-19 vaccinen
Ligesom vi kan genkende ting, kan kroppen også lære at genkende og bekæmpe uønskede virusser. Sådan fungerer en mRNA vaccine. Den lærer kroppen at genkende og bekæmpe virus.
I vaccinationsprogrammet er der to forskellige vacciner - Pfizer og Moderna. Selvom det er to forskellige vacciner er de faktisk meget ens. De bygger nemlig på samme teknologi - mRNA.
Covid-19 vaccinerne som tilbydes i Danmark
I Danmark har alle ældre end 5 år fået tilbudet om vaccination mod Covid-19. Det er forskelligt om man er blevet vaccineret med Moderna eller Pfizer/BioNTech. Der er dog ikke den store forskel på de to vacciner (se billedet til venstre).
Hvordan besluttes det, hvilken vaccine man skal have?
De enkelte vaccinationscentre får tildelt et bestemt antal vacciner af det ene eller andet mærke, og ud fra antallet af vacciner bliver der lagt vaccinationstider ud til borgerne. Når det sker, så besluttes det samtidig, hvilken vaccination man skal have.
Bivirkninger
Bivirkningerne er typisk milde eller moderate og bliver bedre eller forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Disse bivirkninger er et tegn på, at immunsystemet reagerer, og vaccinen virker, som den skal.
Godkendelsesprocessen
Corona vaccinerne er udviklet på 8 måneder (det er nok den vaccine, der er blevet udviklet hurtigst).
Normalt tester man på mennesker i 12 måneder, for at finde den helt rigtige dosis. Men med corona vaccinen gjorde man det på kun 6 måneder. Til gengæld tester man flere personer, så man er sikker på, at sjældne bivirkninger opdages. I steder for at teste 5.000 personer, er hver vaccine blevet testet på flere end 30.000 personer.
Men når man skal lave en vaccine så hurtigt, kan man ikke nå at undersøge, hvor længe man er beskyttet af vaccinen.
mRNA
mRNA er en forkortelse af "messenger RiboNucleic Acid".
RNA minder meget om DNA, den er bare enkeltstrenget.
mRNA er en slags budbringer. mRNA er en RNA-streng, der kun indeholder de kodende dele til et nyt protein.
mRNA-vaccinen indeholder en lille bid genetisk kode eller opskrift på spike-proteinet.
Spike-proteinerne ('piggene') er virussens måde at angribe vores celler på.
Spike-proteinerne bruges til at bryde cellernes låse op og komme ind. Man kan sige at spike-proteinerne er virussens nøgle til vores celler. Derfor er proteinerne også oplagte mål at angribe, hvis man vil undgå, at virussen inficere cellerne.
Celler
Inde i vores krop er der en masse celler. Inde i cellerne er der millioner af små proteinfabrikker, også kaldet ribosomer.
De gør brug af en opskrift, til f.eks. at bygge muskelmasse. Denne proces kaldes for proteinsyntesen. Opskriften den bruger kommer normalt fra kroppens mRNA, som er en arbejdskopi af cellens eget DNA. Men når vaccinens mRNA kommer ind i cellen, så bruger ribosomerne dét som opskrift i stedet. Dvs. at vaccinen udskifter opskriften, som kroppen bruger til at producere proteiner. Vaccinen får dermed nogle celler til at producere en anden slags protein - nemlig spike-proteiner. På den måde kan man få kroppen til selv at bygge spike-proteinerne magen til dem på coronavirus uden at skulle have resten af virusset med.
Spike-proteinerne, kroppen selv laver, er ufarlige, da de ikke sidder på en virus. Men de ligner piggene på coronavirus nok til, at dit immunforsvar danner antistoffer mod dem og derfor kan bekæmpe coronavirus.