Andrew Wakefield

Kritikken mod vaccinerne begyndte i 90'erne. 

Andrew Wakefield startede det hele med en britisk rapport, som blev udgivet i det anerkendte medicinske tidskrift "The Lancet". Den fik rigtig meget opmærksomhed i medierne, fordi Andrew Wakefield påstod, at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Han anbefalede at gå væk fra 3-i-en MFR-vaccinen, og i stedet blive vaccineret med enkelte vacciner, for at minimere risikoen for at noget gik galt. 

Men studiet var ikke helt godt. Udover studiet kun var baseret på anekdotebeviser, var der også andre ting folk begyndte at tvivle på. Wakefield ville nemlig selv få en økonomisk gevinst, hvis han kunne lægge frygt i befolkningen og få dem til at vælge en anden vaccine. 

Journalisten Brian Deer, som har undersøgt forløbet, har også afsløret, at en advokat har betalt for, at Wakefield skulle skabe evidens for, at vaccinen var farlig, så man kunne sagsøge firmaet. 

På baggrund af det har "The Lancet" kaldt studiet "fatally flawed" (fatal fejl).

Wakefeild fik også inddraget sin licens til at være 'læge i Storbritannien'. 

Meget anerkendt forskning har prøvet at efterprøve Wakefields hypotese, men ingen af dem har kunnet finde en sammenhæng mellen MFR-vaccinen og autisme, som Wakefield ellers sagde.

HPV-vaccinen - bivirkninger

I 2013 begyndte flere danske medier at skrive historier om, at HPV-vaccinen muligvis kunne give alvorlig sygdom. Flere piger havde nemlig oplevet bivirkninger efter vaccinen. 

Pigerne og deres familier havde en mistanke om, at det var HPV-vaccinen, som var skyld i deres lidelser. 

Frygten og debatten fyldte så meget, at man kan se et tydeligt fald i, hvor mange piger, der fik HPV-vaccinen (statistik ovenfor). 

Mange læger og forskere har efterfølgende forsket i det. Konklusionen er, at vaccinen ikke giver de alvorlige sygdomme. Den kan have andre bivirkninger, men ikke lige præcis disse sygdomme. 

Farlig kemi

Formaldehyd

"Formaldehyd er akut giftigt ved alle indtagelsesveje og er ætsende." - siger Sundhedstyrelsen. 

Men det stof findes i vacciner. Det bliver brugt til at deaktivere de bakterier eller virusser, som er i vaccinen, så vi ikke bliver syge, når vi får vaccinen. 

(Det er det samme stof som man bruger til at konservere lig og de dyr, der er i glas i biologilokalet.)

Når man snakker om formaldehyd og vacciner, handler det om mængden, altså hvor stor dosis man får. 

Formaldehyd er faktisk et helt normalt stof, som også indgår i din krop og som din krop selv producerer, når du fordøjer ting.

Så længe man ikke får særligt meget af det, sker der ingenting. Stoffet er faktisk også i nogle forskellige fødevarer, bl.a. i æbler og blomkål. 

Hvis du spiser et æble, får du omkring 0,68 mg formaldehyd. 

Hvis du spiser 100 g blomkål, får du omkring 2,7 mg. 

Men der findes restriktioner for, hvor meget vacciner må indeholde. Det er ofte omkring 0,2 mg.  

Farlig kemi

Thiomersal (ethylkviksølv)

Methylkviksølv er nemlig giftigt. 

Men ethylkviksølv, altså uden m, er ufarligt og vores krop skyller det naturligt ud igen. 

Aluminiumhydroxid

Dette stof irriterer kroppen mest og det har fået påvist nogle bivirkninger. 

Men irritationer er grunden til, at man har det i vacciner. Man bruger det sådan så man er sikker på at kroppen får en immunreaktion og dermed producerer antistoffer, som skal til før vaccinen virker.